Den 31. maj var der indledende runde i Laudrup-Høgh´s uofficielle Danmarks Mesterskaber i street-ball. Det foregik på en asfaltbane ved havnen i Ålborg. Der skulle spilles 7 kampe, og det blev til 6 flotte sejre og et enkelt nederlag. Det betød, at drengene havde kvalificeret sig til semifinalen.
Semifinalen foregik i Odense den 25. juli med 48 hold fra hele Danmark, og de skulle halveres, så man endte med 24 hold. Der var lavet 8 puljer med 6 hold i hver, og de 3 bedste i hver pulje gik videre til finalen.
Hobro drengene gjorde rent bord: 5 kampe ? 5 sejre ? en målscore på 27-3. Utrolig flot. Nu skal de spille finale på selveste RÅDHUSPLADSEN i København den 23. august, hvor vi håber, at en vis hr. Brian Laudrup dukker op for at kigge på. I Odense gik den tidligere landsholds målmand Lars Høgh og kiggede på.
På billedet har Høgh godt fat i drengene fra Hobro, som fra venstre er: Emil F., Emil J., Lars Høgh, Jacob, Mads og Christoffer.
Fakta om street-Ball: Det foregår på asfalt, banen er 14 x 21 meter, der er bander hele vejen rundt, 1 meter i højden. Målet er 3 x 1.3 meter, der er 4 spillere på banen hvor en af dem er fast målmand. Der har været 230 tilmeldte hold i 14 forskellige byer landet over.